God kommunikation handler altid
om at gøre sine budskaber
relevante, interessante, forståelige og tilgængelige
for målgrupperne
Om Mieth Communication
Mieth Communication er et kommunikationsbureau med erfarne kræfter inden for strategisk kommunikation, PR, krisehåndtering og medietræning for private virksomheder og offentlige organisationer.
I får en sikker hånd på rattet i løsning af jeres kommunikationsopgaver. Fra den indledende afdækning af mål og udfordringer til eksekvering og rapportering.
Kompetencer
Kommunikationsrådgivning
Med skarpe budskaber og god storytelling står virksomheder og organisationer stærkere eksternt og internt. Mieth Communication hjælper med at skarpslibe jeres kommunikation og gøre den egnet til forskellige typer af kanaler.
Processen starter med, at vi stiller de rette spørgsmål og hjælper med at omsætte jeres egne overvejelser til en operationel kommunikationsplan. Uanset hvilke kanaler, vi i fællesskab beslutter at kommunikere i, hjælper Mieth Kommunikation med eksekveringen.
PR
God mediehåndtering giver bedre resultater, uanset om man har gode historier at fortælle, eller en sag som har eller risikerer at få mediers kritiske lys.
Med en systematisk tilgang baseret på en dyb forståelse af mediers nyhedskriterier, arbejdsprocesser og formater hjælper Mieth Communication med at få de bedst mulige resultater ud af medieaktiviteterne – uanset om målet er at skabe omtale i relevante medier, eller at undgå eller reducerer kritisk omtale.
Leverancer i sådan en proces vil typisk være:
- Udarbejdelse af pressemeddelelser og faktaark
- Q&A for at forberede spørgsmål
- Mediestrategi for at ramme de medier, der er mest relevante for virksomheden, målgrupper og emner
- Monitorering og rapportering
Medietræning
Flemming Mieth har medietrænet mange hundrede virksomheder og opbygget et koncept, der går på at træne i realistiske scenarier. Det vil sige, at træningen bliver forberedt ud fra de relevante temaer for jer. Der bliver trænet i de interviewsituationer, som realistisk kan forventes med forskellige typer af medier, og de spørgsmål – neutrale, positive og kritiske – de kan stille.
Medietræning kan foregå med én deltager eller i grupper. Træningen optages, så vi sammen kan se igennem undervejs og rette til. Før kameratræningen går i gang, gennemgår Flemming mediers arbejdsmetoder og nyhedskriterier, hvilke greb man kan anvende for at få sine budskaber bedst ud, og de aftaler man kan og bør lave med medier før et interview.
Typisk tager træningen seks timer, men længden kan tilpasses.
Krisehåndtering
Ingen ansvarlige virksomheder og organisationer ender med en krisesag med deres gode vilje. Men det sker alligevel af mange forskellige årsager. It’s not the crime, it’s the cover up, er en kendt læresætning, og det er sandt, at håndteringen af en opstået krise, kan gøre situationen meget værre, end den behøvede at være.
Flemming Mieth har hjulpet i et trecifret antal krisesager, og selv om alle kriser er unikke, kan den erfaring bruges til at skabe systematik i håndteringen. Uanset om krisen er en produktfejl, en ulykke, hackede systemer eller andet, gælder det i håndteringen om at finde den rette balance mellem at kommunikere hurtigt og kommunikere præcist.
Vi har blandt andre hjulpet
Kontakt
![](https://www.mieth.co/wp-content/uploads/2024/07/flemming-mieth-2.png)
For at få et tilbud, der passer til de specifikke behov, er det en god ide med en dialog på telefon eller mail.
Flemming Mieth
Mobil: 29 27 97 55
E-mail: flemming@mieth.co